Luft til vand varmepumpe
Luft til vand varmepumper med autoriseret montage og rådgivning
Her hos Torben Hedegaard ApS i Næstved tilbyder vores autoriserede KMO montører og energikonsulenter rådgivning og installation af pumpeløsninger til ethvert behov.
En luft til vand varmepumpe er både velegnet til private boliger såvel som virksomheder – store som små.
Vi har base i Næstved men vi servicerer et stort område, og vores kundekreds inkluderer bl.a. Slagelse, Ringsted, Vordingborg og Faxe. Spørgsmål til varmepumper? Kontakt os i dag på 55 72 13 06 eller skriv til os på info@din-el-kontakt.dk og vi kontakter dig snarest.
Nedenfor har vi lavet en lille guide / vejledning med forskellige informationer om luft til vand varmepumper.

Autoriseret rådgivning og montage – og altid et godt tilbud
Kun en autoriseret KMO kølemontør må tilslutte og montere en luft til vand varmepumpe, fordi den skal sluttes til centralvarmen og vandforsyningen. Vi har flere autoriserede KMO kølemontører, og de er uddannet til både rådgivning og montage.
I samme ombæring kan vores energikonsulent lave en beregningsoversigt til dig. Her kan du bl.a. se:
- hvilken type varmepumpe der egner sig bedst til dine eksakte behov
- prisen på pumpen inkl. installation og montage
- det årlige el-forbrug
- fradrags- og tilskudsbeløb og muligheder (vi kan søge energitilskud for dig)
- estimeret tilbagebetalingstid – så du kan se, hvornår pumpen er tjent hjem
Generelt alle de informationer du har brug for, inden du træffer et endeligt valg.
Hvad er en luft til vand varmepumpe?
En luft til vand varmepumpe omformer varmen fra udeluften til reel varme, der dirigeres rundt i bygningen via vandsystemet i radiatorer og gulvvarme. Har du et oliefyr, så er denne pumpetype ideel som erstatning, både pga. det meget lave driftsforbrug, men selvfølgelig også fordi en luft vand varmepumpe er miljøskånsom.
En luft vand varmepumpe kan opvarme et helt hus – uden supplerende varmekilder. Selv på kolde dage – helt ned til -20 grader – kan den naturlige varmeenergi i luften opvarme både hus og brugsvand.
Hvordan virker en luft til vand pumpe?
En luft til vand varmepumpe består af en indedel og en udedel, som begge kører på el. Udedelen ligner en stor ventilator, der fungerer ved at trække luften udefra ind i indedelen indenfor.
Når luften sendes til indedelen (som ligner en større varmtvandsbeholder), overføres varmen til dit centralvarmeanlæg, der cirkulerer det varme vand rundt i de eksisterende radiatorer og dit gulvvarmesystem. Og selvfølgelig produceres varmt brugsvand i samme ombæring.
Vil du have en mere teknisk forklaring, så er den her:
- Udedelens ventilator trækker luften udefra ind gennem en varmeveksler, der også sidder i udedelen.
- Her bliver luftens varme ført videre til et kølemiddel.
- En kompressor øger trykket, og derved øges kølemidlets temperatur.
- Det opvarmede kølemiddel føres så ind i bygningen til indedelen, som oftest er tilkoblet varmtvandsbeholderen, og herfra styres hele systemet.
- Kølemidlet løber gennem varmtvandsbeholderen, og opvarmer dermed vandet, og til slut sendes det tilbage i varmepumpens udedel, som så opvarmer det igen.

Hvor kan pumpen placeres?
Udedelen til en luft til vand varmepumpe er som regel ca. 1 meter bred og høj. Det er bedst at undgå, at placere udedelen tæt på soveværelset, da den støjer lidt. Generelt kan man slet ikke høre udedelen indenfor, når vinduer er lukkede, men når pumpen eksempelvis afrimes, så støjer den lidt mere end normalt.
Indedelen står oftest opad eller er i tilknytning med varmtvandsbeholderen – og så skal den selvfølgelig stå et sted, hvor der gennem væg og mur, er let adgang til udedelen.
Økonomi, priser og forbrug
Alt afhængigt af din nuværende opvarmningskilde kan der være store beløb at spare på varmeforbruget med en varmepumpe. Har du eksempelvis oliefyr eller el-varme, så er besparelsen på helt op til 60%.
En luft/vand varmepumpe kører på strøm, men den leverer 3-4 gange så meget varmeenergi, for hver kWh den bruger.
Priserne på luft til vand pumperne ligger fra ca. 80.000 kr. og opefter, og hertil kommer dit håndværkerfradrag og evt. et energitilskud. Det lyder måske som en stor investering, men vi oplever i reglen, at de fleste pumper er tjent hjem på mellem 4 og 6 år, og med en varmepumpe der kan holde i 20-30 år, så er investeringen rigtig godt givet ud.
Kun kvalitetstestede varmepumper
Vi sætter en ære i at levere og installere varmepumper af bedste kvalitet, og samarbejder med producenter som DAIKIN, Panasonic og Mitsubishi.
Kontakt os på 55 72 13 06 eller på info@din-el-kontakt.dk for et uforpligtende tilbud på en luft til vand varmepumpe – vi glæder os til at høre fra dig.