Nu sælger jeg strøm
Selv en dårlig sommer giver overskud på el-kontoen
Leif Olsen i Ring mellem Næstved og Vordingborg er en glad mand. I juni 2011 fik han installeret solceller på taget af en lade i sit nedlagte landbrug – og selv en solfattig sommer har budt på mere strøm, end han selv har kunnet bruge.
“Jeg synes, det er tankevækkende, hvor meget man kan hive ud af solen, selv når den ikke skinner”, siger han. 20 solceller giver en årlig produktion på 3.663 kW strøm. Lige i underkanten af familiens energiforbrug, men sådan skal det være, når man vil have mest for pengene. Det kan ikke betale sig at producere mere, end man kan forbruge.
“I sommerperioden, hvor produktionen er høj, sælger vi strøm på nettet, og om vinteren køber vi strøm”, forklarer Leif. “Det giver en minimal elregning når året gøres op.”

Pensionsopsparing
Leif regner – forsigtigt – med, at anlægget er tilbagebetalt i løbet af 10 år. “Man venter, at el-prisen stiger 6% om året i snit, men jeg har forsigtigt regnet med kun 4%, og det tyder stadig på en rigtig god investering.”
Leif undersøgte markedet grundigt, inden han valgte sit solcelleanlæg. Valget faldt på ZE Solar og installation via EL-installatør Torben Hedegaard ApS.
“Jeg lægger vægt på gennemskuelige priser, og at jeg selv kunne give en hånd med ved arbejdet”, siger han. Det har været en fornøjelse at have Torben Hedegaard som leverandør.
Solcelleanlægget har en forventet levetid på min. 20-30 år. “På den måde er det faktisk min pensionsopsparing, jeg har liggende på taget nu”, slutter Leif med et smil.